Indpakning, når du flytter

Det er godt givet ud at gøre en indsats for at beskytte dine ejendele, når du skal flytte. Så slipper du for bekymringer om, om dit dyre service, dine antikgenstande og andet af værdi mon kommer ubeskadiget frem under flytningen. Hos DepotHuset har vi samlet nogle tips og tricks til, hvordan du kan pakke dine personlige ejendele forsvarligt ind og give beskyttelse under hele flytteprocessen.

Det rigtige indpakningspapir er godt givet ud

En flytning kan tage pusten fra de fleste. Heldigvis findes der mange tips og tricks til at gøre flytningen nemmere, og en af de ting, vi vil udforske, er at anvende indpakningspapir. Det kan både være i form af pap, plast, boblefolie og avispapir, der både gør det nemmere at stable flere skrøbelige elementer i flyttekassen og som samtidig er med til at minimere risikoen for, at dine ting går i stykker, får ridser eller på andre måder bliver beskadiget. 

Hos DepotHuset kender vi alt til den trælse overraskelse, når du åbner en papkasse for så at se, at dine dyre vinglas er gået i stykker. Eller når du skuer nervøst fra passagersædet til bagagerummet, fordi I ramte et dæksel, som fik glassene til at klirrer. Så hvorfor ikke gøre flytningen dét mere overskuelig og slippe for bekymringerne om skade på dine værdifulde ejendele ved at vælge sikkert specifikke produkter til nedpakning? For så kan du nemlig flytte med ro i sindet.

Avispapir til flytning er det klassiske valg

Avispapir kan hjælpe med at beskytte mod ridser samt små stød, og samtidig fungerer det godt som ekstra fylde i en flyttekasse, så dine ting stabiliseres og forbliver der, hvor de skal være. Avispapir er også det økonomiske valg, for der er nok en stor chance for, at du i forvejen har nogle aviser liggende, og du behøver derfor ikke at skulle ud og anskaffe dig sådanne. 

Men … Der er desværre også ulemper ved at bruge avispapir til nedpakning, specielt til glas. Du kan risikere at blækket smitter af på glassene, og selvom de beskytter en lille smule mod stød, slag og ridser, er det stadig ikke optimalt. Avispapir er tyndt, så det er ikke det store, der skal til, før dit glas bliver beskadiget igennem dette. 

Brug boblefolie som indpakningspapir til glas

Fortvivl ikke, hvis det kommer som en overraskelse for dig, at avispapir ikke er optimalt at benytte som et beskyttelseslag under flytning. For heldigvis findes der flere andre typer indpakning, heriblandt boblefolie, som egner sig særdeles godt til at beskytte skrøbelige genstande. Materialet er nemlig stødabsorberende og beskytter mod fugt. Boblefolie er også ideelt til transport af fjernsyn, computere og andre sarte møbler, som du helst ikke vil pakke ud og se, at der er kommet masser af ridser på.

Kort sagt er boblefolie et godt valg til nedpakning af dine ting – sarte eller ej – grundet dets polstrende barriere, der har gode stødabsoberingsevner. Men hvis du gerne vil helgardere dig i din fremtidige flytning, så anbefaler vi, at du bruger lidt af hvert til at pakke dine ting ned  for at øge chancerne for en skadesfri flytning fra A til B. 

Gør din fremtidig flytning nemmere allerede i dag

Nu har du læst vores tips og kan forhåbenligt se frem til en nemmere nedpakning af dine ting. Du burde aldrig gå på kompromis med sikkerheden af dine ejendele under en flytning, for det er bare et stort nederlag at bruge lang tid på at pakke ned, for så at det går i stykker under transporten. 

Tager din flytning længere tid end først antaget, og har du derfor brug for et midlertidigt, men sikkert sted til at opbevare dine ting? Her hjælper DepotHuset dig med opbevaringsrum til nogle af Danmarks laveste priser og uden bindingsperiode. Du betaler kun for den periode, du har brug for. Dit depotrum hos os er opvarmet og tørt og sikret med 24-timers videoovervågning samt kodelås med din personlige kode. Kun du har adgang i vores åbningstider alle dage fra 06:00 til 22:00. Giv os et kald på 55 55 19 19 eller send en mail til info@depothuset.dk, hvis det er relevant for dig.

Læs mere